Kursus 4 gange a 2 timer
Kurset handler både om at lære sin stress at kende og dermed få mulighed for at balancere den men også om selvværd og selvværdets indflydelse på de beslutninger og de belastninger, der er i dit liv lige nu. Vi arbejder med tanker og følelsers indvirkning på din adfærd og din krop. Øvrige emner på kurset handler om behov, at kunne bede om hjælp, forventninger til dig selv og at have "sat" dig mellem 2 stole så du hverken kan sige ja eller nej. Vi taler lidt om familiemønstre og om hvordan de kan påvirke valg og trivsel og du lærer at skille person og problem, så mulighederne folder sig ud og du kan ændre det, du ikke længere ønsker skal være i din hverdag. Du lærer at mærke efter og at stoppe op, før belastningen bliver for stor og at tro på de beslutninger, du tager.